Ring på 45871226       Mandag – Torsdag: 08:00 – 17:00   Fredag: 08:00 – 13:30

Visdomstænder

Hvad er visdomstænder?

Visdomstænder er et levn fra fortiden, som ikke har nogen egentlig funktion hos det moderne menneske. Menneskets kæbe er evolutionært set blevet mindre, og derfor er der ikke plads til visdomstænderne, som af den grund ofte bliver liggende gemt i kæben. Der er dog ikke noget unormalt ved visdomstænder, de er helt normale dele af det menneskelige tandsæt, og hvis de alle bryder frem, vil der være fire styks – to i overmunden og to i undermunden. Det er dog langt fra hos alle at tænderne bryder frem, men når de gør, er de ofte skyld i smerte og komplikationer, hvilket er grunden til at man oftest vælger at fjerne dem.

Hvornår får man visdomstænder?

Der er en grund til at tænderne hedder visdomstænder, de bryder nemlig først frem når man er omkring 20 år gammel, og altså er blevet et vist, voksent menneske. Hvis du er en vis alder, og hvis du har vedvarende smerter i kæben, er der stor risiko for, at du har frembrydende visdomstænder. Da kæben er for lille til disse tænder, kommer det ikke som noget chok, at man vil opleve et stort pres, som vil resultere i smerter og ømhed.

Døjer du med smerte i en visdomstand? Vi står klar til at hjælpe dig.

Skal visdomstænder fjernes?

En usynlig visdomstand kan ligge i kæben i lang tid, uden at give smerter eller problemer, men det er en god idé jævnligt at få tjekket sine tænder hos tandlægen, så de kan kontrollere, om den er på vej til at bryde frem, og om den eventuelt skal fjernes, så man undgår komplikationer. Hvis visdomstanden skal fjernes, kan det foregå på to måder: Hvis tanden er brudt frem, kan den trækkes ud forholdsvis hurtigt, men hvis den stadig ligger gemt, skal den opereres ud. Under en operation er det nødvendigt at åbne tandkødet med et snit, dele tanden i flere stykker, og forsigtigt trække disse stykker ud. Når det hele er overstået, lukkes snittet med et par sting, og så skal såret bare have lov til at hele. Begge behandlinger foregår selvfølgelig under lokalbedøvelse, så du ikke føler nogen smerte.

Efter operationen

De fleste vil få ondt i kæben efter indgrebet, og det vil ofte være nødvendigt med smertestillende medicin, men efter en uge burde alt igen være som normalt. I ugen efter operationen er det vigtigt at man holder sig i ro, og tygger sin mad i den modsatte side af indgrebet, så man undgår at såret går op.

Visdomstænder


Tandlæge og indehaver - Kenny Deneke Sørensen

Indlægget er skrevet af tandlæge Kenny Deneke Sørensen. Han er praktiserende tandlæge og indehaver af Tandlægerne Lyngby Torv 1, også kaldet "Smil i centrum". På hans blog finder du alt fra gode råd mod tandpine til, hvordan du slipper afsted med isninger i tænderne. Se hans LinkedIn her.

Kontakt information

Tandlægerne Lyngby Torv 1
 
Lyngby Torv 1
2800 Kongens Lyngby
70 88 26 83

Kunderne elsker os

trusting

Tandlægerne Lyngby Torv 1 har 5/5 stjerner baseret på 5 stemmer

Åbningstider

Mandag
08.00 - 17.00
Tirsdag
08.00 - 17.00
Onsdag
08.00 - 17.00
Torsdag
08.00 - 16.00
Fredag
08.00 - 14.30

Find vej

3 min gågang fra Lyngby st
2 timer gratis parkering - Lyngby Torv
Find vej med | Rejseplanen

Husk P-skive!
Tandlægerne i Lyngby © 2018. All Rights Reserved.
×
Ring op
Bestil tid
Ny patient
Menu

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk